Fremtidsfuldmagt

Hvorfor oprette fremtidsfuldmagt?

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, så du selv kan bestemme, hvem der skal varetage dine behov, hvis du bliver syg.

Fremtidsfuldmagten bliver først gyldig, når du er blevet syg og fuldmagten er relevant.

Fremtidsfuldmagten kan vedrøre dine økonomiske forhold og / eller dine personlige forhold, fx kontakt med sygehus, plejehjem m.v.

Du kan til enhver tid tilbagekalde en fuldmagt, hvis du ændrer mening og stadig er frisk.

En fremtidsfuldmagt skal underskrives med din NemID og tinglyses, og bagefter skal du bekræfte fuldmagten hos Notaren ved den lokale Byret.

Hvis du ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt, laver vi fuldmagten til dig og sender den til dig på mail eller med post. Når du har godkendt fuldmagten, sørger vi for at du kan underskrive den med din NemID på Tinglysningsretten og bagefter anmelder vi den til tinglysning. Når tinglysning er sket, skal du bekræfte fuldmagten hos Notaren. Vi sender vejledning til dig.